Om os

Liva slog i september 2018 dørene op til et helt nyt og nyindrettet krisecenter. Krisecentret er et meget sikkert i forhold geografisk placering, overvågning, alarmer og er døgnbemandet. I 2018 fik LivaShelter 205 henvendelser fordelt på 72 personer.

Der er selvsagt meget at forholde sig til, når et krisecenter skal etableres. Der skal tages stilling til stort som småt. Alt - fra hvilke tallerkener vi skal spise af, til hvordan vi socialfagligt og pædagogisk udfolder LIVa’s værdier og metoder. Det tager tid at opbygge et krisecenter fra bunden, men vi er nået langt. Det bevidner den første tilsynsrapport også omDen giver os topkarakterer.

Men vi er langt fra færdige. Det er vi ikke, fordi vi har ambitioner på egne og alle krisecentres vegne. Det har vi, fordi alt for mange kvinder er udsat for vold i deres nære relationer, og fordi alt for mange børn vokser op i et hjem med vold. Hvert år udsættes ca. 38.000 kvinder for fysisk vold. Det er et overvældende og nedslående tal. Og det er samtidig et tal, der vidner om vigtigheden af, at vi står sammen om at synliggøre, bekæmpe og forebygge volden. Vold rammer i alle geografiske områder og i alle samfundslag. Ingen voldsudsatte bærer skylden for volden, selvom de ofte - som en del af voldens dynamik - foranlediges til at tro det.

I Liva støtter vi kvinder til at bryde ud af voldelige forhold og til at finde fodfæste og indre styrke i vejen ud af volden. Og vi forebygger vold i nære relationer ved at skabe oplysning om voldens dynamikker, og hvordan vi kan imødegå dem. Vold kommer i mange former og voldens dynamikker er komplekse. Hver gang vi møder en kvinde, der har levet med en voldelig partner, bekræftes vi i voldens kompleksitet. Det kræver en enorm styrke at vende volden ryggen, fordi vold i hjemmet oftest handler om mere end vold.

I trygge rammer heles kvinderne og deres børn. Vi har kvinder og børn boende i alle aldre. Vi har en dagligdag sammen. Et liv sammen – selvom om det kun er for en midlertidig periode. Det er derfor, vi er mere end bare en seng. Det er en hverdag i et stærkt fællesskab blandt stærke kvinder og børn. Vi føler os privilegerede, fordi vi kan alt det og samtidig ydmyge over for opgaven og den tillid, vi bliver vist. Og vi står på skuldrene af andre krisecentre, hvor nogle har eksisteret i mange, mange år og kæmpet for kvindeliv uden vold. For vold har en kønslig slagside. Og i Liva har vi for længst meldt os ind i den kamp!